Mottaker: | FREDERIK HEGEL |
Datering: | 24. juni 1877 |
Sted: | MÜNCHEN |
Tekstvarianter | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||||
|
| xml, pdf, epub, kindle | ||||||||||||
Om verket | ||||||||||||||
Les mer om brevene |
Faksimile |
Kære herr Hegel!
Idag vil jeg benytte et ledigt øjeblik til at meddele Dem at jeg den 15. dennes blev færdig med mit nye stykke og at jeg nu er i fuld gang med renskriften. Manuskriptet udgør 164 sider, men ved afskriften kommer der jo altid nogle nye replikker til, og da jeg desuden har benyttet papir af temmelig stort format, så har jeg nogenlunde visshed for at bogen vil komme til at udgøre omtrent 12 trykte ark. Af hensyn til det kgl: theater i Stockholm, der kun ad omveje kan honorere trykte stykker, blir jeg måske nødt til at tage to afskrifter og sender Dem derfor foreløbig intet; senere skal jeg tilstille Dem manuskriptet lidt efter lidt. For det tilfælde at De vil udstede nogen meddelelse til boghandlerne, vil jeg meddele at stykket heder: «Samfundets
støtter», skuespil i 4 akter.
Faksimile |
For de i Deres venlige brev af 23. April tilsendte 1120 RmՖ takker jeg Dem forbindtligst og tillader mig at bede Dem om, en af de første dage i næste måned – før haster det ikke – at måtte erholde hidsendt et rundt beløb, omtrent svarende til beløbet af mine rentepenge for første halvår.
Brandes har været her et par dage og er vel nu hjemkommen. For tilbudet om at ville sende mig hans nye bøger er jeg Dem meget taknemmelig.
Med de bedste hilsener til Dem og til Deres kære familje tegner jeg mig
Deres hjertelig hengivne
Henrik Ibsen.